Genetisk disponeret for kræft

At trække stikket

Da jeg i 2019 oprettede denne blog, så var det med henblik på at involvere alle læsere fra a-z.
Især fordi alle de blogs jeg har været inde på, alle sammen pludselig stoppede uden varsel. Hvor jeg som læser tænkte jamen hvorfor? Og hvad er der sket efterfølgende?

Men nu forstår jeg hvorfor.
Det at gennemgå et kræftforløb både som pårørende og den ramte, der er forløbet simpelthen så psykisk såvel fysisk hårdt.
Da vi så lys for enden af tunellen, (og trak vejret igen) så trak jeg helt automatisk stikket til denne blog, uden at skænke dette en tanke.
Og jeg påtænker derfor, at alle andre kræftbloggere har gjort det samme uden overvejelse.

(Hold nu fast)…. jeg kom først i tanke om min egen blog nu. Og mit sidste indlæg var i november 2019. Og det var ualmindelig hårdt at læse sine egne indlæg, men imponerende at se statistikken for læsere, som har klikket rundt på denne blog og læst, imens jeg lever mit liv i forglemmelighed om denne blog.
Af hjertet tak, fordi SÅ mange læser med hver måned.

Næste indlæg

Genetisk disponeret for kræft