Efter vores sidste samtale på “kemoskolen” (læs her) som var en alene samtale, blev vi anbefalet at min mor ikke var alene de næste dage frem efter den første kemobehandling, fordi ingen vidste hvordan hendes krop ville reagere på dette giftstof. Desværre stod jeg midt i en flytning få dage inden første behandling, og jeg kunne derfor ikke varetage omsorgen for min mor i tilfælde af at hun blev syg. Heldigvis trådte min onkel til. I mellemtiden trådte min fantastiske svigerfamilie til, som på én dag fik flyttet hele vores lejlighed hen til vores nye hus. Jeg følte mig utrolig priviligeret i denne situation. Torsdag den 4. oktober akkurat 1 måned efter kræftdiagnosen stod vi klar 8.30 på Nørrebrogade til...

Efter vores 1. lægesamtale og de mange scanninger (læs her) var det tid til 2. omgang lægesamtale med konklusioner på CT og MR scanning på Tage Hansensgade. Der var på CT scanningen fundet 2 mistænksomme pletter på hhv. lever og lunge. Derfor skulle min mor tages op på endnu et nyt konference møde. Min mors lever skulle ultralydes allerede 2 dage efter, hvor lungen først skulle CT scannes indenfor 3 måneder. Beskeden var hård. Nu handlede det hele lige pludselig ikke kun om brystkræften. Alligevel placerede jeg armen om min mors skuldre på vejen ud af døren. ,,Selvfølgelig klare vi også dette her!” Tirsdag den 20 september tog vi endnu en gang afsted mod Tage Hansensgade, til den ultralydsscanning vi...

Efter vores første undersøgelse hos Brystklinikken i Horsens (Læs her) stod vi 7 dage efter den 11. september hos kræftlægerne på Tage Hansensgade. Vi blev kaldt ind af en utrolig flink overlæge som informerede os om at der ville deltage en sygeplejerske til dette møde, hvilket selvfølgelig er forståeligt. Da vi havde sat os ned, konstaterede jeg at der lå en servietholder i mellem os og lægen, formentlig fordi samtalen kan virke tung og tårerbrydende. Lægen kiggede forsigtigt ned i sine papirer og kiggede derefter på os. ,,Jeg er ked af at sige det Hanne, men du har desværre brystkræft” Med det samme udbrød min mor og jeg i munden på hinanden ,,Jamen, det ved vi godt?” Og lægen blev endnu...

Det var en stille tirsdag morgen i september. Jeg stod på arbejdet med min veninde, da min mor pludselig ringede efter det lægebesøg som tidligere på dagen “bare var et ganske almindelig kontroltjek”, for at informere mig om at der altså var en knude i brystet som virkede lidt mistænkelig, så lægen havde vurderet at hun skulle henvises til en akut kræftpakke. Nå.. Jamen hvad var det for en knude? Og hvornår var den lige dukket op? Efter det afsluttede telefonopkald, kiggede jeg på min veninde og skældte hende ud. Hun havde på trods af at telefonsamtalen var yderst privat, stået for tæt på ifølge mig til at følge med i samtalen. Det er en yderst uhensigtsmæssig måde jeg reagerer...

    Velkommen til mor har cancer. Denne blog har været mange måneder undervejs, fordi skulle jeg eller skulle jeg ikke? Det er meget ømt for mig at skulle dele mine følelser, men endnu mere ømt at dele dem offentligt så jeg ikke selv kan navigere rundt i hvem der læser mine oplevelser, dybe tanker og følelser. Denne blog er oprettet, fordi jeg som pårørende googlede internettet tyndt da min mor fik kræft. Desværre uden det resultatet som jeg egentligt forventede. Ingen blogs kunne give mig svar på kræftforløbet, tanker, sårbarhed og livet på den anden side, og slet ikke som pårørende! Derfor har jeg valgt at lave denne blog – ødelægge min trygge komfortzone, fordi jeg synes det er...